onsdag den 2. april 2008

Musik

Gik på Last.fm,som opgaven lød på. Har nu ikke tid til at gå mere i dybden med det.
Men fandt dog det album, som måske om noget har haft betydning for min tilgang til musik. Dengang i min ungdom, hvor de 'små' brødre spillede det dagligt og det eneste jeg kunne høre oppe på værelset gennem gulvet, var den vilde irriterende trompet. Indtil jeg en dag var alene hjemme og selv satte pladen på og hørte det rigtigt igennem. Gys, så forstod jeg, hvad der rykkede. Jeg kan nu ikke linke direkte til udgivelsen - men søg "Bitches Brew".
Søgte lidt rundt for at få inspiration for lidt ny musik og fik istedet nogle politiske bonus oplysninger. Der er ingen resultater, når man søgerUsers på Cuba. Men i Cameroon er der adskillelige - mange har dog ikke hørt noget musik på last.fm, kun oprettet profil.
Nok om det. Jeg podcaster og downloader til min lille mp3 - og går måske også på TDCs nye sted og kigger. Det må række for nu.

mandag den 31. marts 2008

Sidste nyt

Det var en dejlig ferie på lille La Gomera. Atlanterhavet, palmer, bambusskov, vandfald, lavastrande, høje stigninger, forrevne bjergformationer, læsning og familie. Desværre ser det ud til, at yngste medlem redede sig en leverbetændelse. Det vil vise sig når blodprøverne kommer retur i morgen.

Blogarbejdet har ligget lidt stille, men jeg har været forbi My Library, har lært at lægge digitale fotos ind på Picasa2 og har mødt gamle forbindelser og søde lånere fra min Avedørtid på Facebook. Var endda til Hennaaften (forlovelse) hos min gamle låner Sadafs lillesøster. En dejlig oplevelse.
Lincked in liger lidt stille pt. synes jeg - alligevel har jeg frasagt en ny mulighed, som Monica Hassel indbød mig til. Kan vist ikke bruge mere tid på forskellige fora, der kan tilbyde lidt det samme.
Jeg er rasende irriteret på mit blogdesign - er der ikke een, der kan hjælpe. Jeg kan ikke få de forskellige elementer til at lægge sig fornuftigt og pænt i hver deres fine rammer.